Efter vores opfattelse er medarbejderne fundamentet for succes og fortsat vækst. Vi ønsker derfor at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og har arbejdsglæde.
Vi stiller krav til den enkelte medarbejder. Vi forventer ambitiøse og engagerede medarbejdere med et højt fagligt niveau, og vi lægger vægt på grundighed, ansvarlighed og engagement. Da vi er afhængige af, at medarbejderne til tider kan yde en ekstra indsats, må dette forventes, når der er projekter og sager, som kræver det.
Vi arbejder sammen i faggrupper og i afdelinger, men vi arbejder også på tværs, så vi hele tiden bliver inspireret og lærer af hinanden.
Vores ambition er at blive verdens mest toneangivende og respekterede rådgiver inden for ejendomsrelaterede services.
Personaletiltag
Vi lægger vægt på, at der er plads til at være sammen med kolleger på andre måder end på kontoret, og at der er etableret visse personalegoder.
Udover vores årlige sommer- og julefest, har vi hvert år et fælles firma-seminar samt personalemøder kombineret med sociale arrangementer. På kontoret er der bl.a. etableret sundhedsforsikring, arbejdsgiveradministreret pensionsordning samt en massageordning.
Uddannelse
Vi ønsker at være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads, hvor medarbejderne tager ansvar og udvikler sig såvel fagligt som personligt. Vi ser derfor gerne, at vores medarbejdere løbende videreuddanner sig og generelt søger faglig såvel som personlig udvikling. Vi er desuden omfattet af forskellige obligatoriske krav til efteruddannelse.
Inden for CB Richard Ellis Group Inc. tilbydes forskellige netværksrelaterede faglige kurser. Der er også mulighed for frivillig udstationering inden for CB Richard Ellis Group Inc.