Analyser og forståelse af markedsdata danner grundlaget for en rationel og præcis vurdering af ejendomsmarkedet.
Hvad gør vi
Vores research team forsyner kolleger og kunder med en bred vifte af information og research, som dækker alle områder af ejendomsmarkedet. Teamet indsamler og koordinerer data og markedsinformation.
Ud over indgående kendskab til det danske ejendomsmarked har teamet adgang til et omfattende europæisk netværk, der skaber en enestående platform for research af alle væsentlige ejendomsmarkeder. Effektiv anvendelse af denne viden er et bærende element i vort arbejde for både danske og udenlandske kunder. Teamet deler viden med et bredt netværk af CB Richard Ellis kontorer og følger udviklingen på det internationale ejendomsmarked meget nøje.
Hvem er vi
Vores research team er placeret i København.
Ud over vores research team i København har vi mere end 90 medarbejdere i 27 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA). På verdensplan har CB Richard Ellis over 350 markedsanalytikere, som dækker mere end 60 lande.
Publikationer
I tæt samarbejde med CB Richard Ellis research teams i de øvrige nordiske lande publicerer vi jævnligt rapporter om de nordiske ejendomsmarkeder.
Via vores EMEA Research netværk indhenter vi lokale oplysninger til brug for mange forskellige detaljerede markedsrapporter og specielle publikationer. Derved skaber vi globale analyser baseret på lokalkendskab.