2. december, 2019

Taulov Dry Port indgår samarbejde med CBRE og Colliers om udlejning af 49.300 m² lager- og logistikejendomme i Taulov


Efterspørgslen efter ledige lager- og logistikejendomme er stor, og andelen af ledige lagerejendomme på markedet er samtidig historisk lavt. Taulov Dry Port opfører nu 49.300 m² lager- og logistikbyggeri med central beliggenhed i Taulov ved Fredericia. Med en samlet entreprisesum på 242 mio. kr. hører byggeriet til blandt de største i Danmark inden for lager og logistik.

Taulov-Dry-Port
Byggeriet står efter planen klar til indflytning i starten af 2021 og vil dermed udvide kapaciteten på markedet for moderne lager- og logistikejendomme med central beliggenhed.

Investeringen i det 49.300 m² store logistikbyggeri tages af joint-venture selskabet Taulov Dry Port, hvor de to parter PFA og ADP over de næste 10 år med en samlet investering på 1,5 – 2,0 milliarder kr. vil udvikle Danmarks første multimodale transport- og logistikcenter. 

Det 49.300 m² store lager- og logistikbyggeri får en unik beliggenhed centralt i ét af Danmarks største transportknudepunkter med nem adgang til motorvejsnettet (E20/E45), jernbanen, Billund Lufthavn og Fredericia Havn. Placeringen giver direkte adgang til europæiske og skandinaviske markeder og dermed optimerede cut-off tider for transport- og logistikoperatører.

Samarbejde med to af landets største mæglerfirmaer
CBRE og Colliers hører til blandt landets største erhvervsmæglere med et stærkt kendskab til lager- og logistikmarkedet. Begge mæglerfirmaer understreger, at efterspørgslen efter lager med stor loftshøjde, moderne faciliteter, central beliggenhed og gode tilkørselsforhold igennem længere tid har været stigende.

”Der har i de seneste år været en støt stigende efterspørgsel efter strategisk beliggende og veldisponerede lager- og logistikejendomme. Der mangler kapacitet, og det er en udfordring at imødekomme efterspørgslen på dette område. Taulov Dry Port har det hele, det er et visionært logistikprojekt med en ideel infrastruktur. CBRE ser derfor frem til at præsentere næste etape af Taulov Dry Port med foreløbigt 49.300 m² veldisponerede lager- og logistikejendomme til vores danske og internationale kunder”, siger Anders Højer Rom fra CBRE.  


"Taulov Dry Port har det hele, det er et visionært logistikprojekt med en ideel infrastruktur. CBRE ser derfor frem til at præsentere næste etape af Taulov Dry Port med foreløbigt 49.300 m² veldisponerede lager- og logistikejendomme til vores danske og internationale kunder."
Anders Højer Rom, CBRE

I udformningen af det store lager- og logistikbyggeri er der lagt særligt vægt på fleksibilitet og funktionalitet. Byggeriet består af to separate bygninger med 10,5 meters frihøjde, som vil blive udlejet i enheder helt ned til 2.000 kvadratmeter. 

Lagerenhederne er fremtidssikrede og opføres med de største miljøkriterier for øje, herunder f.eks. kravet til lavt energiforbrug. 

Transport- og logistiksektoren søger mod Taulov 
At Taulov ved Fredericia er et attraktivt erhvervsområde, ses på stigningen i antallet af virksomheder, som placerer deres hovedkontor eller samler deres lager- og logistikaktiviteter i området. Den centrale beliggenhed og korte afstand til motorvejsnettet E20 og E45 giver direkte adgang til europæiske nærmarkeder og gør det nemt for virksomheder at transportere deres varer ud til danske kunder. 

Colliers har tidligere i år udgivet en markedsrapport hvor én af konklusionerne var, at markedssituationen gør, at der mangler kapacitet inden for passende lager- og logistikenheder. 

Erhvervsmægleren ser et behov for færre, men større lager- og logistikenheder med central beliggenhed for at imødekomme kundernes krav til en optimeret godshåndtering og distribution af varer.  

”Tendensen peger i retning af et behov for færre lokationer, men større lager- og logistikenheder med stor loftshøjde og gode kontorfaciliteter. Vi mærker især, at den voksende e-handelsbranche øger behovet for fleksible og centralt placerede lagerenheder. Tomgangen på markedet er rekordlav, og vi forventer derfor stor interesse for netop disse lokaler, som udmærker sig ved at byggeriet nu påbegyndes, og at lejerne kan få en helt særlig fleksibilitet, som sjældent tilbydes i denne type lokaler, og som vi ved er efterspurgt”, siger René Neesgaard, Direktør og Partner i Colliers som sammen med Hans Holmann fra Colliers, som er specialist på området, varetager opgaven. 


For mere information, kontakt:
Anders Højer Rom
Senior Property Advisor 
Mobil: +45 3131 7346 
[email protected]




Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBRE), et Fortune 500 og S&P 500 selskab med hovedsæde i Los Angeles, er verdens største erhvervsejendomsrådgiver (baseret på omsætningen i 2018). Virksomheden har mere end 90.000 ansatte (ekskl. Affiliates) og er på verdensplan repræsenteret med mere en 480 kontorer (ekskl. Affiliates). CBRE yder professionel rådgivning inden for en bred vifte af integrerede erhvervsejendomsydelser, herunder salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. CBRE Danmark A/S tæller ca. 100 medarbejdere, fordelt på kontorer i henholdsvis København og Aarhus. Besøg også vores globale hjemmeside: www.cbre.com.


Modtag de nyeste Insights direkte i din indbakke

Vi sender dig en månedlig e-mail med vores nyeste indlæg inden for de kategorier du ønsker.
Tilmeld

Lignende artikler

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

Ejendomskapitalfonden HighBrook Investors debuteret på det danske marked ved at erhverve en ikonisk beboelsesejendom i København.
CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE har på vegne af Worldwide Flight Services (WFS), som er ejet af kapitalfonden Cerberus, netop solgt en logistikejendom i Københavns Lufthavn.
TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

Selvom tallene for 1. kvartal stadig er foreløbige, vil transaktionsvolumen for første kvartal sandsynligvis ikke være påvirket af COVID-19 udbruddet