24. november, 2020

I en af de største danske transaktioner i 2020 har ejendomskapitalfonden HighBrook Investors (“HighBrook”) debuteret på det danske marked ved at erhverve en ikonisk beboelsesejendom i København gennem en off-market-transaktion. Kilder tæt på transaktionen anfører, at købsprisen er knap 1 mia. kr. eller 130 mio. euro.

A-Huset er en prisvindende beboelsesejendom på Islands Brygge i København, som blev ombygget i 2010 med et areal på 22.500 m². Ejendommen omfatter 195 lejligheder, 12 detailenheder, et fitness-center, et supermarked, caféer, restauranter og en af byens største tagterrasser. Ejendommen gennemgår i øjeblikket et omfattende eksklusivt renoveringsprogram.  

A-Huset blev erhvervet på vegne af HighBrooks tredje fond, HighBrook Property Fund III. Fonden investerer i kommercielle ejendomme og beboelsesejendomme med fokus på kontor, bolig og logistik og er i øjeblikket mest aktiv i Holland, Tyskland, Danmark og Storbritannien. Fonden forfølger en værdiskabende strategi og har gennemført en samlet investeringsvolumen på over EUR 1,75 mia. siden fonden blev rejst i 2018.

HighBrook har erhvervet A-huset i et joint venture med den lokale driftspartner, SF Management, et boutique ejendomsinvesterings-, ledelses- og rådgivningsfirma beliggende i København og London.

HighBrook er blevet rådgivet af CBRE (kommerciel), Lundgrens (juridisk), EY (skat, finans og virksomhed) og Emcon (teknisk og miljømæssig) under due diligence-processen. 

Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBRE), et Fortune 500 og S&P 500 selskab med hovedsæde i Dallas, er verdens største erhvervsejendomsrådgiver (baseret på omsætningen i 2019). Virksomheden har mere end 100.000 ansatte (ekskl. Affiliates) og er på verdensplan repræsenteret med mere en 530 kontorer (ekskl. Affiliates). CBRE yder professionel rådgivning inden for en bred vifte af integrerede erhvervsejendomsydelser, herunder salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. CBRE Danmark A/S tæller ca. 90 medarbejdere, fordelt på kontorer i henholdsvis København og Aarhus. Besøg også vores globale hjemmeside: www.cbre.com.

Lignende artikler

DANMARK HAR KLARET STORMEN

DANMARK HAR KLARET STORMEN

De traditionelle mål for markedsaktivitet blev svækket i 2020 i Europa, men nogle markeder forblev overraskende modstandsdygtige, og Danmark var et af dem.
CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

Ejendomskapitalfonden HighBrook Investors debuteret på det danske marked ved at erhverve en ikonisk beboelsesejendom i København.
CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE har på vegne af Worldwide Flight Services (WFS), som er ejet af kapitalfonden Cerberus, netop solgt en logistikejendom i Københavns Lufthavn.