1. juni, 2021

CBRE meddeler i dag, at aftalen med ejerne af Intego A/S med henblik på opkøb af deres virksomhed er endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og træder i kraft pr. dags dato.


Med opkøbet af Intego A/S byder CBRE velkommen til 850 nye medarbejder, og arbejdet med at forene de to virksomheder begynder. Det er planen at bevare Integos nuværende forretningsstruktur, der gør det muligt for CBRE at levere bæredygtige, tekniske ydelser til danske virksomheder via et landsdækkende netværk af teknikere. Det er ambitionen at tilbyde helhedsorienterede, konkurrencedygtige og fremtidssikrede tekniske løsninger til endnu flere danske kunder og dermed blive ved med at være i stand til at tiltrække og fastholde de fagligt dygtige og professionelle medarbejdere, der danner grundlaget for leverancerne. Der vil desuden være stort fokus på videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.


"Det er med stolthed og glæde, at vi i dag officielt kan byde Integos 850 medarbejdere velkommen til CBRE, og vi ser frem til at påbegynde integrationen af vores forretninger. Fokus her  vil være at bevare det set-up, der gør os i stand til fortsat at levere bæredygtige og fremtidssikrede tekniske løsninger til både eksisterende, fælles og nye kunder."
Michael Rusborg, administrerende direktør, CBRE GWS Danmark

 


 

Intego blev stiftet i 2007 med en målsætning om at skabe en landsdækkende servicevirksomhed baseret på lange og tætte samarbejdsrelationer med kunderne, kompetente og engagerede medarbejdere og fokus på værdiskabelse hos kunderne. Med udgangspunkt i dette er Intego A/S blevet en af Danmarks foretrukne tekniske servicepartnere med flere end 850 medarbejdere med kompetencer inden for el-teknik, mekanik og automation. Kompetencebredden dækker således alle de tekniske fag og har siden stiftelsen gennemgået en målrettet udvikling. 

CBRE er verdens største udbyder af komplette løsninger, når det gælder facilities management og strategisk ejendomsrådgivning. Omdrejningspunktet er at hjælpe lokale og globale virksomheder, der ønsker at effektivisere ejendomsporteføljen for at kunne holde fokus på kerneforretningen. CBRE tilbyder strategisk rådgivning med det formål at udvikle arbejdspladsen eller ejendommen og opnå besparelser på vegne af kunderne ved at strømline ejendomsporteføljer på tværs af geografi og bygningstyper. Der er et helt særligt fokus på energioptimering af ejendomme og på at bidrage til FN’s verdensmål både på egne og på kundernes vegne. CBRE dækker alle aspekter af virksomheders ejendomsbehov lige fra køb og salg til udlejning, service, vedligehold og administration af store og komplekse bygninger eller netop optimering af energiforbrug og grønne løsninger


For yderligere information, kontakt venligst:

Michael Rusborg  
Administrerende Direktør, Denmark 
CBRE | Global Workplace Solutions
Tlf.: +45 2167 6450
[email protected] 

Jens Frost Mikkelsen
Administrerende Direktør, Danmark
Intego A/S
Tlf.: +45 9936 4000
[email protected]



Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBG), en ’Fortune 500’ og ’S&P 500’-virksomhed med hovedsæde i Los Angeles, er verdens største kommercielle ejendoms- og investeringsselskab (baseret på tal fra 2020). Selskabet har mere end 100.000 medarbejdere (datterselskaber undtaget) og servicerer ejendomsbesiddere, investorer og lejere i mere end 500 kontorer (datterselskaber undtaget) i hele verden. 

Om CBRE GWS
CBRE GWS er verdens største udbyder af komplette løsninger, når det gælder facilities management  og strategisk ejendomsrådgivning. Vi hjælper både lokale og globale virksomheder, der ønsker at effektivisere ejendomsporteføljen og fokusere på kerneforretningen. Vi tilbyder strategisk rådgivning med det formål at udvikle arbejdspladsen eller ejendommen og opnå besparelser for vores kunder ved at strømline ejendomsporteføljer på tværs af geografi og bygningstyper. Læs mere her: www.cbre.dk/gws 

Om Intego A/S
Intego A/S er en landsdækkende teknisk servicepartner, der leverer værdiskabende løsninger til industri, infrastruktur og erhverv. Vores mangeårige erfaring og massive branchekendskab er  garanti for  en løsning, der imødekommer kundernes  behov og ønsker. Intego A/S beskæftiger flere end 850 dygtige medarbejdere og har hovedsæde i Aalborg samt afdelinger i Aarhus, Viborg, Randers, Hedensted, Horsens, Herning, Kibæk, Holstebro, Esbjerg, Grindsted, Aabenraa, Kolding, Odense, Nakskov og København. Vi er dermed en landsdækkende leverandør med en lokal forankring. Vi tilbyder løsninger inden for el-teknik, mekanik og automation hele døgnet, året rundt. Vores branchekendskab er indgående – vi kender anlæggene og udfordringerne i de brancher, vi servicerer. Herudover er vi blandt de stærkeste leverandører inden for Telecom, WiFi og DAS-anlæg, infrastruktur til el-biler, fiber infrastruktur, service på kraftværker, opbygning af kædebutikker og udskiftning af energimålere. Læs mere her: www.intego.dk

Lignende artikler

OVERSVØMMELSER ER EN AF DE STØRSTE RISICI I NORDEN

OVERSVØMMELSER ER EN AF DE STØRSTE RISICI I NORDEN

Den måde, som byer håndterer de udfordringer, som klimaforandringerne forårsager, vil afspejles i belægningsgrad og leje, drift af ejendomme og investorernes indstilling. Og det vil også ses i ejendomsværdier og investeringsperformance.
CBRE’S AFTALE OM OPKØB AF INTEGO A/S ER GODKENDT

CBRE’S AFTALE OM OPKØB AF INTEGO A/S ER GODKENDT

Opkøbet af Intego A/S er endeligt godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og træder i kraft pr. dags dato.
CBRE INDGÅR AFTALE OM OPKØB AF INTEGO A/S

CBRE INDGÅR AFTALE OM OPKØB AF INTEGO A/S

CBRE har i dag offenliggort, at der er underskrevet en aftale med henblik på at købe Intego A/S. Aftalen skal godkendes af konkurrencemyndighederne inden den er endegyldig.