12. januar, 2021

2020 vil blive husket som et år med udfordringer, begrænsninger og nye begyndelser. Men hvordan gik det med erhvervsejendomme? De traditionelle mål for markedsaktivitet, såsom investeringsomsætning, blev svækket i 2020 i Europa, men nogle markeder forblev overraskende modstandsdygtige, og Danmark var et af dem.

Selvom der stadig kommer handelsdata ind, indikerer de foreløbige tal, at 2020 var endnu et stærkt år for det danske erhvervsejendomsmarked. Transaktionsvolumen for hele året kommer til at ligge omkring kr. 70 mia., hvilket er et godt stykke over niveauet i 2019. Selvom det i sig selv er positivt, får det endnu større betydning, når man sammenligner med de øvrige nordiske lande. Ifølge CBRE-data var Danmark det eneste nordiske marked, der så en stigning i investeringsaktiviteten i 2020. Sverige, Norge og Finland oplevede fald på mellem 5% og 13% i den årlige volumen. Hvis man desuden ser på de kvartaler, der var direkte berørt af pandemien (2.kv.- 4.kv. 2020), var Danmark igen det eneste nordiske marked, der registrerede en positiv udvikling i investeringsaktiviteten sammenlignet med samme periode sidste år.

Resultatet for 2020 viser tydeligt det disponible kapitalniveau samt investorernes opfattelse af Danmark som en attraktiv destination for kapitalallokering. Udenlandske investorer dominerede markedet og var ansvarlige for ca. 60% af den samlede investeringsaktivitet. Svenske investorer var særligt aktive både på køber- og sælgersiden. Boligsegmentet understregede sin position som den største sektor og stod for mere end 60% af den samlede investeringsvolumen, hovedsageligt på baggrund af Heimstaden-handlen på kr. 12 mia.

Hvad med 2021?

Året forventes at starte stærkt på grund af en vis afsmittende virkning fra 2020 og flere store handler, som skal afsluttes i 1. kvartal. Den generelle stemning på markedet er meget optimistisk, hvilket understøttes af en god mængde kapital, der ikke er allokeret, og en ophobet efterspørgsel efter attraktive danske ejendom. CBRE forventer, at investorerne vil være sultne efter erhvervsejendomme i de kommende kvartaler. Endnu et travlt år er i sigte. 

Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBRE), et Fortune 500 og S&P 500 selskab med hovedsæde i Dallas, er verdens største erhvervsejendomsrådgiver (baseret på omsætningen i 2019). Virksomheden har mere end 100.000 ansatte (ekskl. Affiliates) og er på verdensplan repræsenteret med mere en 530 kontorer (ekskl. Affiliates). CBRE yder professionel rådgivning inden for en bred vifte af integrerede erhvervsejendomsydelser, herunder salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. CBRE Danmark A/S tæller ca. 90 medarbejdere, fordelt på kontorer i henholdsvis København og Aarhus. Besøg også vores globale hjemmeside: www.cbre.com.

Lignende artikler

DANMARK HAR KLARET STORMEN

DANMARK HAR KLARET STORMEN

De traditionelle mål for markedsaktivitet blev svækket i 2020 i Europa, men nogle markeder forblev overraskende modstandsdygtige, og Danmark var et af dem.
CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

Ejendomskapitalfonden HighBrook Investors debuteret på det danske marked ved at erhverve en ikonisk beboelsesejendom i København.
CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE har på vegne af Worldwide Flight Services (WFS), som er ejet af kapitalfonden Cerberus, netop solgt en logistikejendom i Københavns Lufthavn.

TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

Selvom tallene for 1. kvartal stadig er foreløbige, vil transaktionsvolumen for første kvartal sandsynligvis ikke være påvirket af COVID-19 udbruddet