Selvom tallene for 1. kvartal stadig er foreløbige, vil transaktionsvolumen for første kvartal sandsynligvis ikke være påvirket af COVID-19 udbruddet. Foreløbige tal viser nemlig, at transaktionsvolumen i 1. kvartal 2020 ligger mellem kr. 15-16 mia. Dette er en stigning på mellem 20-30% sammenlignet med 1. kvartal 2019. Tallene indeholder flere store, kr. +1 mia. sager, blandt andet salget af Danske Banks hovedkontor, hvor CBRE rådgav sælger.

”I næste uge forventer vi at have det endelige billede af 1. kvartal, men det overordnede indtryk er et rigtig stærkt første kvartal med en signifikant stigning på 20-30% i forhold til sidste år. Det betyder samtidigt, at påvirkningen af COVID-19 først rigtig slår igennem i 2. kvartal, hvor vi forventer et betydeligt fald i investeringsvolumen. De fleste investorer er gået i ’vent-og-se mode’ – dog oplever vi en øget interesse fra kontant-købere og kapitalfonde, som forventes at være særligt aktive i de næste par måneder. Fleksibilitet og likviditet forventes at være et stærkt konkurrenceparameter”, siger Christian Bro Jansen, Head of Capital Markets hos CBRE.

Adgang til finansiering forventes at blive afgørende for markedet på kort sigt. Derfor vil der i de kommende måneder være fokus på rente- og belåningsniveauer samt de generelle udmeldinger om udlånspolitik. Lave belåningsniveauer gør investeringer mindre attraktive, da de resulterer i lavere afkast.

”Allerede før krisen har bankerne været stramme og restriktive i deres udlånspolitik. Dette har resulteret i øget aktivitet fra udenlandske banker og en stigning i alternativ finansiering såsom ’forward funding’. Siden COVID-19 udbruddet har nogle danske realkreditinstitutter annonceret, at de vil yderligere stramme deres udlånsaktivitet ved at flytte fokus fra nye til eksisterende kunder, samt at de vil sætte et stop ved godkendelse af finansiering, hvis købet omfatter hotel-, detail- og/eller ældre logistikejendomme”, siger Dragana Marina, Analysechef hos CBRE.

Med hensyn til afkastet, har markedet set en opadgående trend for detail og hotel. ’Prime Retail Yield’ er blevet revideret til 2.95% fra 2.9% i 4. kvartal 2019, mens ’Prime Hotel Yields’ er hevet op med 25bps. 



Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBRE), et Fortune 500 og S&P 500 selskab med hovedsæde i Los Angeles, er verdens største erhvervsejendomsrådgiver (baseret på omsætningen i 2019). Virksomheden har mere end 100.000 ansatte (ekskl. Affiliates) og er på verdensplan repræsenteret med mere en 530 kontorer (ekskl. Affiliates). CBRE yder professionel rådgivning inden for en bred vifte af integrerede erhvervsejendomsydelser, herunder salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. CBRE Danmark A/S tæller ca. 100 medarbejdere, fordelt på kontorer i henholdsvis København og Aarhus. Besøg også vores globale hjemmeside: www.cbre.com.


Modtag de nyeste Insights direkte i din indbakke

Vi sender dig en månedlig e-mail med vores nyeste indlæg inden for de kategorier du ønsker.
Tilmeld

Lignende artikler

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

CBRE RÅDGAV HIGHBROOK INVESTORS I FORBINDELSE MED KØBET AF IKONISK BEBOELSESEJENDOM PÅ ISLANDS BRYGGE

Ejendomskapitalfonden HighBrook Investors debuteret på det danske marked ved at erhverve en ikonisk beboelsesejendom i København.
CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE SÆLGER WORLDWIDE FLIGHT SERVICES LOGISTIKEJENDOM I EN SALE AND LEASEBACK-TRANSAKTION

CBRE har på vegne af Worldwide Flight Services (WFS), som er ejet af kapitalfonden Cerberus, netop solgt en logistikejendom i Københavns Lufthavn.
TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

TRANSAKTIONSVOLUMEN FOR FØRSTE KVARTAL IKKE PÅVIRKET AF COVID-19 UDBRUDDET

Selvom tallene for 1. kvartal stadig er foreløbige, vil transaktionsvolumen for første kvartal sandsynligvis ikke være påvirket af COVID-19 udbruddet