Artikel

Covid-19 og den Nordiske Turisme- og Detail Sektor

Detailhandel og turisme er uden tvivl to af de hårdest ramte segmenter på ejendomsmarkedet og effekten af de faldende tal i rejse- og turistbranchen kan i den grad mærkes.

april 14, 2020

Af Dragana Marina

COVID-Hotel-Retail_700x360

Der er ikke tvivl om, at detailhandel og turisme er to af de hårdest ramte segmenter på ejendomsmarkedet. Selvom der er forskel på, hvordan regeringer har håndteret udbruddet af COVID-19 – hvor Danmark eksempelvis har lukket alle unødvendige butikker, og Sverige har tilladt alle butikker at være åbne – er faldet i kunder og salg enslydende på tværs af hele regionen. Fordi de nordiske lande er en attraktiv turistdestination, mærker man i høj grad effekten af de faldende tal i rejse- og turistbranchen.

Den globale rejseindustri står over for en nedgang i aktiviteter; nogle estimater lyder på mere end 90%. Luftfarts- og krydstogtsselskaber samt hoteller lider som en konsekvens af den lave eller ikkeeksisterende turismeaktivitet, aflyste messer og cruises, rejserestriktioner og karantæner, aflysninger af firmarejser og -møder og lukkede grænser. Det er åbenlyst, at lande, der er afhængige af turisme, alt andet lige vil være mere påvirkede af krisen.

Desuden har det en meget negativ indvirkning på økonomien, at den lokale aktivitet forsvinder på grund af krisen. Alle serviceorienterede virksomheder som tandlæger, frisører og restauranter oplever tab, som de ikke kan generhverve. Det faktum, at vi vælger at udskyde købet af vores yndlingsparfume, gør ikke den store forskel, for vores køb vil blot finde sted på et senere tidspunkt. Men alle andre services er tabte, for vi vil ikke gå oftere på restaurant, når pandemien er under kontrol, og vi kommer heller ikke til at besøge frisøren to gange om måneden.

Lingende artikler