Artikel
København og Århus skraber bunden sammenlignet med andre europæiske byer i forhold til andelen af bæredygtighedscertificerede kontorbygninger
Ny undersøgelse fra erhvervsejendomsrådgiveren CBRE dokumenterer, at Danmark ligger bekymrende langt efter andre europæiske byer, når det handler om antallet af bygninger med bæredygtighedscertificering.
december 27, 2022
.jpg)
CBRE’s nye rapport ‘Is Sustainability Certification in Real Estate Worth It’ undersøger, hvordan bæredygtighedscertificeringer påvirker værdien af kontorbygninger. Analysen er større end nogensinde før og dækker 18 europæiske lande og 38 byer. Den giver derfor en langt bedre forståelse og analytisk indsigt i ejendomssektoren, end der tidligere har været tilgængelig.
Langt de fleste steder i Europa er der et stort fokus på bæredygtighed i ejendomssektoren, og der er en udbredt opfattelse af, at selv om udviklingen af bæredygtige kontorbygninger generelt medfører ekstra omkostninger, så er der en række fordele. Undersøgelsen viser dog også, at opmærksomhed alene ikke er nok. De to danske byer i undersøgelsen, København og Århus, har begge ambitiøse klimamål, men de ligger langt bagefter flere af de byer, vi normalt sammenligner os med, for eksempel Stockholm og Amsterdam.
"Jeg tror, at vi står på tærsklen af en bølge af forandringer i branchen i forhold til bæredygtige investeringer, og undersøgelsen bekræfter vigtigheden af at være på forkant med den udvikling for at kunne tiltrække investorernes interesse i fremtiden,” fortæller Stefani Erika Papadaki, Head of ESG hos CBRE.
Miljøcertificerede kontorbygninger udgør fortsat en større del af kontormarkedet. På de markeder, CBRE har undersøgt, ligger den certificerede andel på 20% medio 2022 sammenlignet med 14% i 2019. Men der er stor forskel fra top til bund. Århus og København ligger begge på under 10% miljøcertificerede kontorbygninger, mens Amsterdam og Stockholm har over 40%.
“Vores europæiske analyse viser, at kontorbygninger med bæredygtighedscertificering har en leje, der er 6% højere end ikke-certificerede bygninger. I København alene ligger ’premium’ på 12%, så det økonomiske incitament er der. Men det til trods kan vi også se, at andelen af bæredygtighedscertificerede kontorbygninger i Århus og København næsten ikke har rykket sig fra 2019 til første halvår 2022, og det er bekymrende – både i forhold til at nå de fastsatte klimamål og i forhold til at tiltrække investorer,” siger Dragana Marina, Head of Research & Data Intelligence, Denmark, Sustainability Research Lead, Continental Europe.
Alt kommer med en pris – inklusive fremtiden for ejendomssektoren
Grønne kontorbygninger medfører fordele for alle involverede parter: Lejerne får energibesparelser og øget produktivitet, ejerne kan tage en højere husleje, og samfundet har gavn af lavere CO2-udledning. ”Der er ikke længere nogen undskyldning for at nedprioritere eller helt fravælge at have en ESG-strategi, for hvis man ikke har en, vil man få svært ved at fastholde sine kunder, hente grønne investeringer og muligvis ender man med at stå med et strandet aktiv”, uddyber Stefani Erika Papadaki.
Men selvom de fleste markeder har et ønske om bæredygtighedscertificerede bygninger, så er det stadig blot en mulighed og ikke lovpligtigt. Årsagerne til, at man ikke får nyt byggeri bæredygtighedscertificeret, er blandt andet høje byggeomkostninger, manglende dokumentation for at en miljøcertificering giver økonomisk mening, manglende lovgivningsmæssige incitamenter og manglende forståelse af efterspørgsel og præferencer hos brugerne.
”Konklusionerne i vores rapport viser en væsentlig sammenhæng mellem bæredygtighedscertifikater og bygningers markedsværdi. Desuden har vores analyse afsløret, at der er en lejepræmie for certificerede kontorbygninger, uanset byggeår. Derfor sikrer certificering af både nye og eksisterende bygninger højere kontorleje sammenlignet med ikke-certificeret kontorer. Dette er meget understøttende for ’retrofitting challenge’ skitseret af den europæiske grønne aftale,” siger Dragana Marina.
Ser man isoleret på de to danske byer i undersøgelsen, er der ingen tvivl om, at udviklingen går alt for langsomt, og at man er nødt til at sætte tempoet drastisk op. Vender man derimod blikket mod markeder med en høj antal af certificeret kontorbygningsmasse som Amsterdam og Stockholm, vil man opleve, at der er høj efterspørgsel fra brugernes og investorernes side, og at lovgivningen har bidraget til at hjælpe udviklingen i den rigtige retning.