Artikel

Stigning i self-storage i Danmark

Den primære driver for self-storage i de store byer er den større grad af urbanisering, hvor en stigende befolkningstæthed øger behovet for ekstra opbevaringsløsninger.

juli 27, 2020

Af Christian Bro Jansen Katja Haizmann Larsen

Self-storage_700x360

En ny trend viser, at små og mellemstore virksomheder i Danmark i stigende grad vil efterspørge fleksible opbevaringsløser, hvor self-storage har en række attraktive karakteristika.

Den primære drivkraft bag efterspørgslen efter self-storage for private i de store byer er den større grad af urbanisering, som betyder, at befolkningstætheden stiger. Når befolkningstætheden er høj, påvirker det efterspørgslen på lejeboliger, og lejere efterspørger typisk ekstra opbevaringsløsninger på grund af begrænset plads i deres hjem. Andre aspekter, der påvirker efterspørgslen efter midlertidige opbevaringsløsninger, er sociale faktorer som for eksempel flere enkeltpersonhusstande, ægteskab, skilsmisse og udvekslingsophold i udlandet. En befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik viser da også, at indbyggertallet i Storkøbenhavn forventes at stige med næsten 15% frem mod 2045, svarende til en stigning på næsten 183.000 personer.

Befolkningsfremskrivning, Storkøbenhavn

Population-projection

Self-storage til private antages at tegne sig for den største del af omsætningen i Danmark, men efterspørgslen efter fleksible opbevaringsmuligheder fra virksomheder stiger. Det er især fleksibiliteten ved self-storage, der har en stærk appel til små og mellemstore virksomheder, som ikke ønsker at binde sig til en længere lejekontrakt. Det kan eksempelvis være revisorer, der har brug for ekstra lagerplads til deres papirarkiver, men også virksomheder inden for import/eksport eller webshop-ejere, som efterspørger fleksibel lagerplads, der matcher deres forretning og gør det nemmere at skalere op eller ned. Ifølge en analyse fra the Federation of European Self Storage Associations (FEDESSA) udgør virksomheder, som lejer self-storage i Danmark, 20% af det samlede areal i 2019, hvilket er under gennemsnittet for Europa, der i 2019 lå på 32%[1]. I Norge ligger denne andel på lidt over 40%.

Stigende interesse for alternative ejendomssegmenter

Efterhånden som afkastniveauet på ejendomsinvesteringer er faldet i takt med at renteniveauet er faldet, er efterspørgslen fra indkomstorienterede investorer efter operationelle ejendomme steget. Fra et investorperspektiv er den primære driver bag efterspørgslen efter operationel ejendom muligheden for et højere afkast end ved de mere traditionelle ejendomssegmenter, risikodiversificering, indkomststabilitet og potentiale for kapitalvækst. Den stigende investorinteresse kan blandt andet ses i USA, hvor den hurtigst voksende sektor er self-storage, som i 2018 havde en investeringsmængde, der var ti gange så stor som i 2008.

En af de største adgangsbarrierer for institutionel kapital for at investere i self-storage har været en begrænset mulighed for at opbygge en portefølje med en betydelig størrelse af høj kvalitet og på gode placeringer. Da Danmark er et lille land, er det en fordel for operatører af self-storage i Danmark også at operere i de andre nordiske lande. Hertil er strategien hos størstedelen af de aktørerne på det danske marked også at være til stede i de andre nordiske lande.

Men hvor markedet i Danmark er mere konsolideret, er markedet i Norge og Sverige præget af at være en del mere fragmenteret, hvor flere virksomheder opererer et mindre antal faciliteter. I Finland er self-storage ikke i lige så høj grad udbredt og forventes først at blive et mere modent marked om 2-3 år. Ifølge FEDESSA indgår de fire nordiske lande i top 7 i Europa over self-storage areal per indbygger.

Nøgletal for self-storage i de nordiske lande

  Population, 2019 (UN)
Number of self-storage facilities
Floorage, m²
Area (m²) per inhabitant
Number of facilities per million inhabitants 
Denmark
5,771,876
93
197,000
0.034
16.1
Finland
5,532,156
70
156,000
0.028
12.7
Norway
5,378,857
240
150,000
0.028
44.6
Sweden
10,036,379
206
480,000
0.048
20.5
Source: European Self Storage Annual Survey 2019, FEDESSA

Lingende artikler