Når det handler om butikker, caféer og restauranter, er vores Retail-afdeling svær at komme uden om. Vi hjælper både lejere og udlejere med udlejning af strøggadernes butikker, sammensætning af shoppingcentres optimale lejermix samt når retail-projekter skal udvikles og nye markedspladser etableres.

Vi er en del af et exceptionelt stærkt, internationalt netværk med adgang til alle de kendte brands og alle de nye, som er på vej. Via denne stærke markedsposition yder vi sammen med kolleger i andre lande professionel rådgivning i verdensklasse kombineret med et indgående kendskab til de lokale markedsmekanismer og -aktører.
 
En branche i konstant forandring 
Retailbranchen ændrer sig konstant, nye forretningsmodeller kommer til og aldrig har behovet for tilpasning mellem forretninger og webshops været mere afgørende. Butikker, lagre og datacentre skal passe til den digitale trafik og omvendt. 
 
Hos CBRE bestræber vi os på at identificere, hvor de virkelige muligheder og risici ligger.
Det er en af vores kernekompetencer at finde det helt rigtige match mellem butikslokale, lejer, forbruger og placering. 
 
Eksisterende og kommende naboer, det omkringliggende miljø, timing og typen af forretning er afgørende parametre i forbindelse med valget af den optimale beliggenhed. En beliggenhed der både kan skabe omsætning og øge kendskabet til lejers brand og koncept. 
 
Vi ser altid mere end ét lokale
Alle lejemål, beliggenheder og områder har hver deres særegne kendetegn, der både bidrager med muligheder og udfordringer. Med vores brede erfaring og specialistviden kommer vi med løsninger, der skaber stærke markedspladser – også på sigt. Det bliver aldrig blot en udlejningsopgave! 
 
Vi prioriterer en god og professionel dialog med kunderne, hvor vi forener udlejers viden om lejemålet, lejers viden om sit brand og vores viden om de lokale forhold og trends i markedet. Vi bilder os ind, at det er derfor, vi igen og igen vælges, når både nationale og internationale retail-aktører etablerer sig på det danske marked.
Kontakt os, hvis I har brug for hjælp.