Pressemeddelelse
Danske virksomheder efterlader milliarder i mursten - mens naboerne handler
juni 11, 2026
Danmark halter bagud i Norden - men potentialet er stort
Analysen fra CBRE peger på, at danske virksomheder allerede i dag arbejder aktivt med både frasalg og sale-and-leaseback løsninger. Over de seneste ti år har virksomheder på tværs af Norden solgt ejendomme for mere end 200 mia. kr., hvor Danmark tegner sig for 34 % af den samlede volumen.Samtidig peger analysen også på et betydeligt uudnyttet potentiale i det danske marked, hvor sale-and leaseback kun udgør 35 % af corporate sales mod 50 % i Norden samlet.
Dette understreger, at danske virksomheder i højere grad end deres nordiske naboer fortsat benytter traditionelle frasalg frem for mere strukturerede monetiseringsløsninger. Den lavere andel kan blandt andet tilskrives markedsforhold, investeringsstrategier og en generel præference for direkte ejerskab.
"Det danske erhvervsejendomsmarked befinder sig i en ny cyklus med vedvarende investorefterspørgsel på tværs af ejendomstyper. Det skaber et attraktivt og aktuelt
markedsvindue for virksomheder, der ønsker at optimere deres ejendomsportefølje og frigøre kapital til kerneforretningen. Vi ser en bred vifte af sektorer, der aktivt overvejer monetisering som et strategisk redskab."
- Katja Haizmann Larsen, Associate Director & Research Ansvarlig, Capital Markets
Markedet skifter - og tidspunktet er gunstigt
Ifølge CBRE er timingen særlig interessant netop nu. I en tid, hvor geopolitisk usikkerhed udfordrer de finansielle markeder uhensigtsmæssigt og strammere kreditvilkår øger presset på virksomhedernes likviditet, træder ejendomsmonetisering frem som et stabilt og attraktivt finansieringsalternativ.Investorinteressen i det danske erhvervsejendomsmarked har vist sig robust på trods af den globale uro, og det giver virksomheder, der tidligere har været tilbageholdende med sale-and-leaseback løsninger, et stærkt argument for at genbesøge deres ejendomsstrategi - og agere derefter.
Ejendomsmonetisering kan blandt andet ske gennem salg af ikke-strategiske aktiver eller via sale-and leaseback, hvor virksomheden sælger ejendommen og fortsætter som lejer. Formålet er ikke alene at realisere værdier i mursten, men at omallokere kapital til de områder, hvor kapitalen skaber størst strategisk værdi. Dette kan eksempelvis være til gældsreduktion, opkøb eller investeringer i kerneforretningen.
"Sale-and-leaseback er langt mere end blot et finansielt instrument - det er en strategisk løftestang, der giver virksomheder mulighed for at frigøre bundet kapital uden at opgive driftskontrollen over deres ejendomme. Ved at strukturere transaktionen rigtigt kan en virksomhed på en gang styrke balancen, reducere sine kapitalomkostninger og sikre sig de ressourcer, der er nødvendige for at accelerere væksten i kerneforretningen."
- Mads Skaarup, Senior Director, Capital Markets
Sektorbilledet har flyttet sig
Historisk har kontorer fyldt mest i corporate sales i Danmark, men de seneste år har industri- og logistikaktiver drevet en stor del af aktiviteten. I 2025 var detailhandel samtidig det største segment målt på transaktionsvolumen.Ifølge CBRE kan næste bølge af ejendomsmonetisering i Danmark i højere grad komme fra forskningsog udviklingstunge virksomheder inden for pharma og life science. Her binder ejendomme ofte kapital, som i stedet kan bruges på innovation, talentudvikling og vækst.
Kontakt
About CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE: CBRE), a Fortune 500 and S&P 500 company headquartered in Dallas, is the world’s largest commercial real estate services and investment firm and a premier provider of critical infrastructure services. The company has more than 155,000 employees serving clients in more than 100 countries. CBRE serves clients through four business segments: Advisory (leasing, sales, debt origination, mortgage servicing, valuations); Building Operations & Experience (facilities management, property management, flex space & experience, critical infrastructure); Project Management (program management, project management, cost consulting); Real Estate Investments (investment management, development). Please visit our website at www.cbre.com.